Har du faglige interesser, der ligger uden for det almindelige udbud af bachelortilvalg, kan du sammensætte et individuelt tilrettelagt tilvalg på 45 ECTS point.
Et individuelt tilrettelagt tilvalg kan indgå i en tofaglig bacheloruddannelse, som så vil bestå af 135 ECTS point på dit centrale fag og et ITT bestående af 45 ECTS.
Dit studieforløb på den samlede bacheloruddannelse vil altså se ud som følger:
Du kan også sammensætte et ITT med discipliner i udlandet. Du kan enten tage af sted ét semester eller to semestre.
Et semesters ophold: Hvis du tager på studieophold i ét semester, skal du som udgangspunkt rejse ud det semester, hvor du IKKE skriver BA opgave (forårssemestret), Hvis du alligevel planlægger at tage til udlandet i efterårssemestret, skal det fremgå af din motiverede ansøgning, hvorledes du planlægger at afvikle dit bachelorprojekt.
To semestres ophold: Du kan tage på studieophold i to semestre, men kun hvis det af din ansøgning fremgår, at du i alt afvikler 60 ECTS i løbet af de to semestre. De 45 ECTS point godskrives til din ITT, og de sidste 15 ECTS point er dit bachelorprojekt. Du skal enten indgå aftale med dit studienævn om, at du kan skrive dit bachelorprojekt, mens du er i udlandet, eller at du kan få en disciplin i udlandet meritoverført til dit bachelorprojekt. Det er dit studienævn, som beslutter, om de vil meritgodkende et kursus for dit bachelorprojekt.