Fra kontoret kender vi det. Egentlig var mammutopgaven totalt uhåndterlig, men alligevel kommer der en løsning, så snart man begynder at diskutere det systematisk med kollegerne – og måske hiver én af dem en blyant op af lommen for at få sat løsningen ind i et dejligt overskueligt skema. Men hvordan er det, det fungerer, når sprog og diagrammer hjælper os til at tænke i fællesskab? Det har professor i semiotik Frederik Stjernfelt netop fået 6.013.013 kr. fra Det Frie Forskningsråd til at undersøge. Det skal ske i et treårigt projekt, hvor syv internationale forskere skal undersøge problemløsningens kunst.

–Vi forstår gerne sproget som et værktøj til at tænke med og som vi taler os frem til enighed med. Men det er aldrig blevet undersøgt, hvordan vi i fællesskab bruger sproglige begreber og skemaer til at justere og udvikle løsninger på et problem. Vi vil gerne vide mere om, hvordan diagrammer som en slags ’tanke’ man har tegnet op og sidder med rundt om bordet, kan vejlede os i problemløsningen – uanset om det så er på universitetet, i politiske forhandlinger, eller når virksomheden har brug for en ny forretningsstrategi. Det siger professor Frederik Stjernfelt, der står i spidsen for projektet.

Tanker der får form

Projektet skal undersøge det, der sker, når blyanten kommer op af lommen og et diagram tager form, i tre forskellige sammenhænge. Ét delprojekt er teoretisk og skal igennem begreber og analyser forklare, hvordan vi gradvist giver sproget en række fælles og fasttømrede betydninger, efterhånden som vi bruger sproglige diagrammer til at tænke med. I et andet delprojekt vil forskerne bruge kontrollerede forsøg til at kigge på, hvordan testpersoner bliver enige om at løse specifikke opgaver ved hjælp af fx skitser og modeller. Og den tredje del af projektet indeholder blandt andet observationer af projektledere og erhvervsfolk, der mødes i netværket Cradlepeople og giver sparring og inspiration til hinanden på kryds og tværs, så de kan opfinde nye løsninger på vanskelige arbejdsopgaver.